Camping Key Europe
Alle der skal overnatte på en dansk campingplads skal have et Camping Key Europe. Det gælder som gyldigt identifikation og campingpas. Kortet er personligt og indeholder de nødvendige data, som myndighederne kræver for at Schengen aftalen overholdes. Kortet har magnetstribe og det giver derfor en hurtig ind- og udtjekning fra campingpladsen.
Camping Key Europe afløser de hidtidige Camping Card Scandinavia og Camping Card International i Danmark. Camping Key Europe kan købes på alle danske campingpladser eller gennem en forbrugerorganisation, der er medlem af Campingrådet. Camping Key Europe er et samarbejde mellem forbrugerorganisationer som f.eks. ADAC, ANWB, DCU og FDM og campingpladsorganisationer i Europa. Derfor accepteres kortet også i alle europæiske lande. Kortet gælder for hele familien med hjemmeboende børn under 18 år.