Det er vigtigt med høj sikkerhed, når man er på campingferie. Både for ens egen skyld og for ens naboers skyld er det vigtigt, at el- og gas-installationerne i campingvognen er i orden.

En ulykke er en ulykke for meget, og mange ulykker kan forebygges ved lidt omtanke og kontrol.

Campingrådet og Camping Branchen opfordrer til, at du som campist jævnligt får gennemgået gas- og el-installationerne i din campingvogn af fagfolk.

Konkrete råd til god sikkerhed

Har du forstand på teknik, kan du bruge 12-punktslisten nedenfor til at lede efter defekter. Finder du den mindste ting, skal du kontakte en autoriseret installatør eller en godkendt kompetent virksomhed.

Du kan medvirke til at nedbringe antallet af ulykker på campingpladsen ved at få kontrolleret dine el- og gasinstallationer. Læs Campingrådets anbefalinger i forbindelse med el- og gasinstallationer i campingvogne/autocampere her.

Husk, at det ikke kun er dig selv det går ud over, hvis uheldet er ude …

Sikkerhed på campingferien er vigtig - for dig og dine omgivelser