Campingrådet er nu flere gange blevet kontaktet med advarsel om dårlige elmålere og vi har derfor valgt at bringe denne advarsel.

Der er tale om elmålere fra det konkursramte Evitec fra Ebeltoft. Der er eksempler på flere campingpladser, der har købt disse elmålere, hvorefter de er gået i stykker ved første regnvejrsdag, da der siver vand ind til printpladen. Eksempelvis har vi hørt fra en campingplads, der købte 150 elmålere, hvoraf de 50 af dem gik i stykker indenfor nogle få måneder. Resten er nu så småt skiftet ud til nogle mere holdbare elmålere.

Et nyt firma fra Holland tiltænker at gå videre med salget af de kinesisk producerede elmålere, og Campingrådet advarer nu mod disse. Nedenfor kan du se et billede af de ustabile elmålere, CEE Power Plug.

Elmåler fra Evitec